5 små øvelser der styrker dit barns selvværd
Fem enkle øvelser, der styrker dit barns selvværd gennem små daglige ritualer — af psykoterapeut Helle Møller Jensen.

Små handlinger – stor effekt
Selvværd er som en muskel – den skal trænes og langsomt bygges op over tid. Selvværd vokser gennem mange forskellige små og store oplevelser i hverdagen, hvor barnet mærker: "Jeg er god nok, præcis som jeg er."
Her er fem enkle øvelser, som I kan lave sammen:
1. Tre gode ting om dig selv
Bed dit barn nævne tre ting, det er glad for ved sig selv. Uanset hvad barnet — og sidenhen du — kommer i tanke om, så lad det være som det er. Undgå at rette på barnets eget svar. Lyt og anerkend.
2. Et varmt selv-knus
Giv dig selv et knus, der varer 20 sekunder. Det kan også være dejligt at kramme andre. Lige nu er det et selv-knus. Hvordan gør dit barn det?
3. Et brev til fremtiden
Lad dit barn skrive eller tegne et brev til sit fremtidige jeg. Sæt jer sammen og lad fantasien vandre. Hvordan har du det til næste sommer? Tegn — det behøver virkelig ikke at være en flot tegning — et billede af, hvordan du har det om cirka et år. Pak bagefter brevet ind i papir eller en konvolut. Læg det et godt "hemmeligt" sted.
4. Fem skatte fra naturen
Gå en tur og find fem sjove, iøjnefaldende eller smukke ting i naturen. Det er lige meget, hvad I finder. Nyd at være nysgerrige sammen.
5. Dagens lyspunkt
Spørg ved sengetid — eller mens I spiser aftensmad sammen: "Hvad er én ting, der har gjort dig glad eller godt i dag?"
Når børn lærer at lægge mærke til det gode, styrker de både deres selvværd og deres tro på livet. Mine 25+ års erfaring som psykoterapeut, coach m.m. — med at støtte mennesker i deres udvikling — gør, at jeg ved det nytter at gøre og være med små gode handlinger hver dag. Børn er bløde og fleksible. De tager hurtigt nyt til sig. Giv det barn, du har i tankerne, gode oplevelser med at opbygge selvværdet.
Det er netop tanken bag Feel Good-kortene til børn: små daglige oplevelser, der minder barnet om dets styrker, fantasi, mod og kærlige hjerte.
Relaterede artikler
- Selvomsorg
Feel Good kort løser ikke dine problemer – og det er hele pointen
Et kort fjerner ikke det svære. Men det inviterer det gode ind — og det gør en forskel. Om selvomsorg i hverdagen og 6 små ting, du kan gøre i dag. Af psykoterapeut Helle Møller Jensen.
- Trivsel
Hvorfor er jeg så træt hele tiden? 2% af døgnet kan ændre mere, end du tror!
Føler du dig træt hele tiden? Lær, hvordan 2% af døgnet (28 minutter) kan skabe små pauser, der styrker din trivsel. Af psykoterapeut Helle Møller Jensen.
- Meditation
Meditation for begyndere — lær at meditere på 5 minutter om dagen
Lær at meditere som begynder: hvad meditation er, hvordan man mediterer trin for trin, 3 enkle øvelser og svar på de spørgsmål de fleste har — af psykoterapeut Helle Møller Jensen.