5 tegn på eksamensangst – og hvad du som forælder kan gøre

Har dit barn svært ved at sove? Bliver let irriteret? Siger ofte: "Jeg kan ikke finde ud af det"?

Så kan 'eksamensangst' eller måske oftere uroen ved at skulle præstere på et bestemt tidspunkt, på en bestemt måde, være en del af forklaringen.

Eksamensangst er ikke forkert, pjattet eller et tegn på svaghed. Det er en naturlig reaktion, når noget opleves som vigtigt og usikkert.

Typiske tegn

• Tankemylder
• Søvnproblemer
• Koncentrationsbesvær
• Ondt i maven
• Selvkritiske tanker
• Uro i kroppen
• Tendens til at udskyde læsningen
• Vrede/frustration

Når kroppen er presset og man føler sig stresset, bruger hjernen energi på at holde øje med farer. Derfor kan det blive sværere at huske og koncentrere sig.

Den gode nyhed er, at der findes enkle ting, der kan hjælpe.

Tre råd til dig som forælder

1. Hjælp med struktur

Store opgaver virker mindre skræmmende, når de deles op.

Spørg:

"Hvad er den næste lille opgave på programmet i dag?"

eller

"Er der en lille ting du kan gøre lige nu, som også er et skridt på vejen?"

eller

"Vil du have min hjælp til noget?"

Opgaver der er delt op i tidsintervaller, kan være et sted at hjælpe.

2. Prioritér søvn

En træt hjerne lærer dårligere.

Søvn er ikke en pause fra læring. Søvn er en del af læringen. Søvn er en 'superkraft' på linje med mad, væske og frisk luft.

Støt de gode sovevaner.

3. Husk kroppen

En gåtur, lidt bevægelse eller frisk luft kan dæmpe stressresponsen og skabe mere ro.

Mange unge tror, de burde læse hele tiden. Men pauser gør ofte hjernen mere effektiv.

Lav noget fjollet sammen. Dans til fed musik. Lav englehop. Stå på hænder. Gør noget aktivt.

Vær det sjove, fjollede eksempel for dit unge menneske.

Til sidst

Som forælder behøver du ikke være ekspert i hverken eksamen, stress, press eller andet.

Du behøver ikke have alle svarene.

Ofte er det mest hjælpsomme blot at være til stede, lytte og minde den unge om:

"Du er mere end din præstation."

For når eksamensperioden er slut, er det ikke karakteren, der betyder mest.

Det er den erfaring, den unge tager med sig: At det er muligt at komme igennem noget svært – særligt når man fejler, men også når der er succes. Det vokser vi alle af.

Pøj pøj.

Kærlig hilsen fra Helle